Match

Mænd og kvinder er uenige om det gode kys

18. aug. 2016

Kys. De fleste af os elsker dem, og der deles hver dag masser af dem ud på det danske datingmarked. Men er kønnene egentlig enige om, hvordan det perfekte kys skal være? Ikke ifølge en ny undersøgelse, som viser, at mænd og kvinder har meget forskellige syn på, hvad der gør et kys godt eller dårligt.

Sensommervarmen har så småt ramt Danmark i denne uge, og de ekstra grader får varmehungrende danskere til at flirte og småkysse på hinanden. En ny undersøgelse, som datingservicen match.dk har foretaget blandt danske singler, viser dog, at det kan være en udfordring at ramme det perfekte kys med en ny date: Der findes nemlig masser af forskellige bud på, hvad et godt eller dårligt kys indebærer.

– Vores undersøgelser viser, at der findes lige så mange kyssepræferencer, som der findes singler, og opskriften på et godt kys varierer kønnene imellem. Heldigvis er der mange potentielle dates, man kan øve sig på, og er kemien god, er det kun et spørgsmål om lidt træning, før man sammen finder det perfekte kys. Det er med garanti en af de sjovere læringsoplevelser, siger Robin Rutberg fra match.dk.

Der er klare forskelle på, hvordan mænd og kvinder definerer gode og dårlige kys. Fx er for meget mundvand et turn off for kvinderne, mens mændene bliver skuffede, når læberne kun får lov til at møde hinanden flygtigt. 7 ud af 10 kvinder (71 procent) mener, at et dårligt kys er ’for vådt’, mens det for over en fjerdedel af mændene er ’for kort’ (28,5 procent).

Kvinder kysse-instruerer og mænd vil anspores til sex

Hvorvidt et kys skal være en direkte adgangsbillet til soveværelset, er der heller ikke enighed om blandt mænd og kvinder. For 32,3 procent af mændene giver et godt kys følelsen af, at det kan lede til sex, hvor det kun gælder for 18,8 procent af kvinderne.

Kvinderne er til gengæld langt mere fremme i skoene end deres maskuline modstykke, når det handler om at rette på et dårligt kys. Hele 63,3 procent af kvinderne begiver sig ud i at lære modparten, hvordan man kysser godt. Til sammenligning kaster kun 39,2 procent af mændene sig ud i det projekt. Derimod er mændene mere tilbøjelige til at lade som ingenting (42,9 procent), hvis de har fået en person på krogen, der kysser dårligt, på krogen. Kun 20 procent af kvinderne ville derimod lade som ingenting.

Alkoholkys er no go

Undersøgelsen er dog ikke kun dårlige nyheder for de mange singler, der troede, de vidste, hvad det modsatte køn godt kan lide. Både mænd og kvinder er enige om, at et godt kys kræver, at den anden part er passioneret, at det giver følelsen af at være mere end bare et kys, samt at det ikke må være for sløset og dovent.

En ting, mænd og kvinder er meget enige om, er, at kys, der er smager for meget af alkohol ikke er lækkert. 61,6 procent af mændene vil ikke kysses af en, der har fået en tår over tørsten, og det samme gælder for 72,1 procent af kvinderne.

For mere information, kontakt:
Katrine Jacobsen
53 25 27 09

Om undersøgelsen

Love Geist er match.dk’s årlige undersøgelse af europæiske singlers datingliv. Undersøgelsen er foretaget af TNS i syv europæiske lande (England, Tyskland, Holland, Danmark, Italien og Spanien) i perioden fra 10. november til 2. december 2015. I Danmark deltog 1.000 singler i undersøgelsen. Singler er defineret som folk, der ikke er i et forpligtende forhold uafhængigt af civilstatus. I undersøgelsen er der taget højde for, at respondenterne er repræsentative for landets singler ift. alder og køn.

Let’s share the love together For questions and interview requests, leave us your contact details and we’ll be in touch.

    *Mandatory fields
    Meetic will process your data for the purpose of handling your request. Your data will be deleted after 12 months. For more information on how Meetic processes your data and your rights, please see our Privacy Policy.